Foto: Tino Rossi (CC BY 2.0)

Vi synger bag rattet. Foto: Czismadia Jósef

30 % af alle danske bilister hører rock og heavy, når de kører bil. Især blandt Audi-ejere hitter Metallica og AC/DC. Pop er også populært (29 %). Navnlig blandt Skoda-ejere er Madonna, Michael Jackson og Rihanna hyppigt spillet. Elektronisk musik, herunder techno tager listens tredjeplads (10 %), og hiphop kommer lige efter (6 %). Især i BMW er hiphop populært – 15 % af alle BMW-ejere siger, at de helst vil lytte til stjerner som Eminem og 50 Cent. Country tager femtepladsen med 5 %. Det er resultatet af en undersøgelse foretaget af dba.dk, der er Danmarks største handelsplads på internettet.

Vi synger med
Uanset hvilke genrer de danske bilister foretrækker, synger langt de fleste med under kørslen. 97 % af alle kvinder erkender, at de i større eller mindre grad synger med på musikken i bilen. Typisk sker det til toner af popmusik. Hos mændene synger 82 % med i bilen, og her er det primært rock og heavy, der flyder gennem højtalerne.

Radio er mest populær
68 % af alle danske bilister hører radio, når de kører bil, og P3 er den foretrukne radiostation (31 %). P4 er nummer to (22 %) efterfulgt af Radio 100FM, Nova FM og The Voice. Populære P3-programmer som fx Go’Morgen P3 og Mads & Monopolet er mest spillet i Volkswagen og Seat efterfulgt af Nissan, Citroën og Skoda. De kommercielle stationer i Danmark som fx Nova FM høres mest i Renault, Ford og Fiat.

Ifølge medieforsker på Roskilde Universitet, Ib Poulsen er radioens popularitet i bilen overraskende. Han mener, at forklaringen skal findes i radioens måde at henvende sig til folk på.

- I løbet af de sidste 10 år er der kommet meget mere fokus på den såkaldte feel good-radio. Lytterne føler sig i godt selskab, mens de kører bil, og det skyldes i høj grad, at det ikke kun er musik, der kommer ud af højtalerne. Radiostationerne ved, at musikken skal krydres med snak og andre underholdende elementer, hvis lytterne skal fastholdes. På den måde skabes et indhold, som fx cd’er og iPod ikke kan hamle op med, udtaler Ib Poulsen.

4 % nyder stilheden
Efter den ubestridte nummer et, radio følger cd’er, som det mest populære medie i bilen (25 %). Især i BMW og Honda er cd’erne hyppigt spillet. På tredjepladsen følger iPod eller MP3-afspilleren, som noget kun 6 % benytter i bilen. Sidst på listen er kassettebåndet, der som musikmedium nærmest er uddødt i Danmark. Kun 0,3 % lytter til de gamle bånd.
4 % af danske bilister hører slet ikke musik i bilen. Halvdelen svarer, at de hellere vil nyde stilheden eller lytte til bilens motorlyd.

En ny undersøgelse foretaget af YouGov Zapera for TDC viser, at det kun er 2 pct. af danskerne, der bruger deres egen hukommelse som telefonbog. Mobiltelefoner, fastnettelefoner og nettjenester som fx Facebook har overtaget huske-tjansen.

- Vi kan se på undersøgelsen, at mobilens funktion som telefonbog appellerer meget bredt. Derfor har vi nu besluttet os for at styrke fastnettelefonien ved at have nye fasttelefoner med netop den funktion i vores butikker, siger Jesper Theill Eriksen, koncerndirektør i TDC Privat.

På nye fastnettelefoner kan man overføre navne og numre direkte fra mobilen eller fra mailprogrammer som fx Outlook. Har man flere fastnettelefoner i hjemmet kan kontaktinformationerne også kopieres fra den ene til den anden fastnettelefon.

YouGov Zapera spurgte i undersøgelsen om “Hvor gemmer du telefonnumre på venner, familie og kolleger?” og svarene var:

- Indkodet i min mobiltelefon: 93 %
- I en fysisk telefonbog: 23 %
- I mit mail-program, f.eks. Outlook: 19 %
- Indkodet i min fastnettelefon: 17 %
- På nettjenester, f.eks. Facebook, LinkedIN og Zyb: 6 %
- Andet: 7 %
- Jeg husker numrene i hovedet: 2 %
- Ved ikke: 0 %

Da der var mulighed for flere svarmuligheder, er summen mere end 100 pct.

Foto: Carl Dwyer

Teknikken til en bedre hukommelse har stået sin prøve igen og igen. Lær dig disse tips, og du vil opdage, at du bliver i stand til at huske ting, du ikke anede, du kunne huske. Og du behøver aldrig mere at give op, når du står over for noget, du skal kunne huske.

For at huske noget, skal der være tre ting, der virker i hjernen:

1. Det, du vil huske, skal først ind i hjernen.

2. Så skal du sørge for, at det bliver der.

2. Endelig skal du kunne få fat i det, når du har brug for ’at kunne huske det’.

Hvis du følger de næste tips til, hvordan du får det ind i hjernen, så bliver det også meget lettere for dig at komme i tanke om det igen, når du får brug for det.

Når du støder på noget i forbifarten, som du skal huske, så skal du forbinde det med noget, du allerede kender til i forvejen. Er det en ny person, du præsenteres for, som hedder Mette, så skal du sørge for at komme til at tænke på en anden, du kender, som også hedder Mette. Læg mærke til specielt én ting ved den nye Mette og prøv at forbinde denne nye ting til den ’gamle Mette’, du kender. Jo mere, du kan skabe forestillingsbilleder af den ’gamle Mette’ i din fantasi, jo nemmere bliver det for dig at huske den ’nye Mette’.

Mens man bruger forestillingsbilleder for at huske noget, skal man øve sig i at knytte så mange sanser dertil som muligt. Hvis jeg har parkeret på bildækket på en færge og går op ad opgang C, så forestiller jeg mig en Citron. Jeg lægger vægt på, hvordan den føles i hænderne på mig, hvordan den lugter, og hvordan den kan snerpe munden sammen på mig med sin sure smag. Måske lader jeg den oven i købet sprøjte mig i øjet i fantasien, hvilket som bekendt ikke går upåagtet hen. Når jeg så i al hast senere bliver kaldt ned på vogndækket ved ankomsten, går det helt af sig selv at komme i tanke om, at det var opgang C, jeg kom op af.

Ofte er det flere ting, man skal huske, og så er rækkefølge en rigtig god ting, uanset om man har brug for at huske tingene i en rækkefølge. Det nemmeste er at bruge talrækken, for den har vi jo alle på rygmarven, som vi siger.

Inden man går i gang med at bruge talrækken, skal man have udviklet et simpelt billede til hvert tal. Det er ganske nemt for de første tal. Tegn og skriv det ned i din notesbog, så du altid kan bruge de samme billeder.

Her er mine forestillingsbilleder til de første tal. De er valgt, så de har ligheder med formen på tallet, så de på den måde gør det nemmere at huske:

Nr. 1 Her bruger jeg et forestillingsbillede af en pensel til akvarelmaling (den kan bruges til at mange mange ting og i mange farver i mine forestillingsbilleder).

Nr. 2 er oplagt en svane.

Nr. 3 er en to-puklet kamel (3-tallet ligger ned)

Nr. 4. er sejlet på en lille sejlbåd

Nr. 5 er en gravid mave med pige

Nr. 6 er en elefantsnabel.

Nr. 7 er et flag

Nr. 8 er en snemand

Nr. 9 er en tennisketsjer (den er god at høre i et forestillingsbillede)

Nr. 10 er bat (set fra siden) og ping-pong bold (som også har en karakteristisk lyd).

Skal du huske 10 ting til indkøb, så kan du forbinde hver af dine ting med et af ovenstående numre og lave et skørt forestillingsbillede af hver.

Ud over at forsøge at aktivere så mange sanser som muligt, så er det rigtig godt at forestille sig, at man selv bevæger sig rundt om det, der skal huskes. Det hjælper også at gøre det meget småt og meget stort i fantasien.

Det lyder måske besværligt, men med lidt øvelse går det meget hurtigt.

Er det nogle nye ord eller gloser, du skal huske, så foregår det på sammen måde med, at du skaber forbindelser til andre ting, du kender. Her kan du også bruge kendte ord, som du kan få det til at rime med, eller i hvert fald med første stavelse.

Med hensyn til at få tingene til at blive gemt i hjernen i længere tid, så kræver det, at man genopfrisker dem nogle gange. Det er det, der spontant sker med mange af vore almindelige oplevelser: Vi tænker tilbage på dem eller fortæller måske andre om dem, og det fungerer hver gang som en opfriskning af hukommelsen.

Det kan du gøre mere systematisk, hvis det er noget, der er vigtigt at få lært. Et godt mønster er at gøre det med følgende mellemrum: Efter en time, efter en dag, efter en uge, efter en måned, efter et år – og så er det umuligt for dig at glemme det igen.

Jo mere, det er lykkedes for dig at forbinde det nye med noget kendt, des lettere vil det være for dig at få fat i det igen. Ved at knytte det til en rækkefølge som talrækken, vil den i sig selv hjælpe dig til at ’få fat i tråden’, så du kan finde det frem i hjernen. Forbindelserne til tallene, eller til andre ting, du kender godt i forvejen, fungerer som dine knager til hukommelsen, som du både har hængt huskestoffet op på, og som du ved, hvor du kan finde det igen.

Disse hukommelsesteknikker kan du i løbet af få uger med lidt daglig øvelse blive en mester til, så du til stor overraskelse for dig selv kan optræde som hukommelseskunstner i selskaber.

Om forfatteren:  Søren Breiting gør selv dagligt brug af disse hukommelsesteknikker og har haft stor glæde af dem i sit arbejde som lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet, http://www.dpu.dk . De spiller i øvrigt også en afgørende rolle i den af Søren udviklede teknik Graphic Review, se http://www.graphic-review.com. Læs mere om bedre hukommelse – huske bedre på http://www.Husketips.dk